Forside Doula (71) - Den blideste aflevering i daginstitution

    Doula (71) – Den blideste aflevering i daginstitution

    DEL

    Doula – Den blideste aflevering i daginstitution

    Gæst: Rikke Toldam – Institutionsleder

    De fleste af os gør det hver dag, og særligt her efter en sommerferie, kan det være en grådfyldt oplevelse at aflevere sit barn hver dag i daginstitution.

    Jeg har spurgt Rikke Toldam, der er leder i min egen datter dagtilbud, om hvad hun mener vi forældre kan gøre, for at afleveringen hver dag, bliver så blid som muligt og måske ligefrem en dejlig oplevelse. Se med i udsendelsen og læs også gerne Rikke Toldams gode råd herunder.

    Børn bruger deres voksne til at afkode hvad der er vigtigt, godt og skidt i verden. De registrerer hvordan deres vigtige omsorgspersoner reagerer på verden og bruger det som anvisning til hvordan de selv bør forholde sig til det der sker.

    Det bedste råd der kan gives til forældre der afleverer deres børn i dagtilbud er derfor, at de skal sikre sig, at de har det godt med at aflevere, at de har tillid til, at medarbejderne vil yde en tilstrækkelig omsorg og endda tilbyde deres børn noget, som de ikke selv kan give. Og der kan ikke snydes. Hvis man er bekymret, urolig eller undrer sig over det man ser i dagtilbuddet, så kan det ikke løses ved, at tænderne bides sammen eller man går i rette med sig selv. Forældre skal tage ansvar for, at få det der fylder afklaret med medarbejderne, så de hurtigst muligt kan reetablere den trygge, rolige tillid, som vil give børnene vished om, at alt er, som det skal være.

    Det er ubehageligt men ikke ikke farligt at være hverken vred eller ked af det.

    Som barnets vigtigste læremestre er det vores opgave, forældres og medarbejderes, at lære børnene at håndtere deres følelser og svære oplevelser i livet. Det gør vi først og fremmest ved at stole på, at de ubehagelige følelser ikke er noget farligt der skal gå væk hurtigst muligt men at acceptere, at barnet har det præcist sådan som det har det og hjælpe barnet med, at imødekomme de behov der er til stede.

    Det lille vuggestuebarn skal spejles med ord, stemmeleje og kropssprog, så barnet oplever sin indre tilstand genkendt. Når følelsen mødes og genkendes af den voksne bliver den lettere at bære for barnet og resultatet vil paradoksalt nok ofte lede til, at den ubehagelige følelse hurtigere slipper sit tag end hvis den ikke genkendes eller accepteres.

     Når vi taler om de større børnehavebørn har de tillige brug for, at skabe et ordforråd og begrebsverden, som de kan begynde at forklare sig med. Det sker bla. ved, at vi voksne sætter ord på det vi ser. Eks. ‘Jeg kan se, at du bliver vred på mig, fordi jeg vil gå fra dig, er det rigtigt?’ Og ved at vi hjælper barnet med at forstå sin situation og se sine muligheder. Eks. ‘Jeg vil tage afsted på arbejde, men inden jeg går ser jeg lige om Connie har tid til at hjælpe dig med, at få det rart igen.’

     

    Vi voksne skal udholde, at vi gør ting, som vores børn ikke vil have at vi gør. Vores opgave er ikke at opnå deres accept, så vi kan gå ud af døren med god samvittighed. Vi skal vise børnene, at det er ok, at de skælder ud over det de ikke bryder sig om, det hjælper os til, at forstå deres synspunkter. Det også er ok, at de er frygtelig kede af det i den tid det nu tager. På den måde viser vi dem, at følelserne ikke er farlige og vi hjælper dem til at udvide repertoiret af strategier til eks. at opnå trøst. 

    Stol på samarbejdet. 

    Du kan ikke trøste dit barn som græder når du går, for du går jo og den der trøster må nødvendigvis være én der bliver. Stol på, at den der trøster er kompetent til det. Og at det er en god læring for barnet, at der er mange relationer at finde trøst i. 

    Forældre og medarbejdere skal klappe aftaler for samarbejdet af med hinanden og selvom det er medarbejderne der har det professionelle ansvar for samarbejdsrelationen, så er det en svær opgave at løfte, hvis ikke forældre byder ind med deres tanker, ideer og ønsker.

    Når forældre er i færd med at sige farvel, er medarbejdere ofte i venteposition. Medarbejderen ved, at der sandsynligvis lige straks er en opgave der skal løses,  (med mindre det er et barn der mestrer afskeden uden svære følelser.) Medarbejderne er på den måde ofte fastlåst i ventepositionen indtil forælderen er klar til at sige farvel. Det gør det utrolig fordelagtigt, at have en klar aftale om, at forældrene giver besked, når de er klar. Og at de så også er klar, når de har givet besked.

    Undgå ledelsesvakum.

    Der opstår ofte en form for ledelsesvakum, når forældre er i daginstitutionen. På den ene side er de primære ansvarshavende for barnet og medarbejdere vil altid træde et skridt tilbage og lade forældrene varetage deres ansvar når de er til stede. På den anden side er forældrene på udebane i en kontekst som rummer en lang række normer, som forældrene ikke nødvendigvis kender eller er fortrolige med. Og for mange børn er det sådan, at når de mærker, at der er svag ledelse, så træder de selv i lederposition, forsøger at få magt over situationen og styre slagets gang. Det er der i realiteten sjældent nogen børn der er tjent med og det er ofte til skade for samarbejdssituationen. 

    Ligesom medarbejdere har en opgave i at give viden om normerne på en respektfuld og orienterende måde, så er det en fordel, hvis forældrene har en undersøgende tilgang til, hvad ‘man egentlig må her’ og overhold så reglerne, også selv hvis de forekommer sære eller ligegyldige. Forældre skal huske på, at en hverdag med Mange børn, kalder på andre regler end dem der er nødvendige i familien, så der er stor sandsynlighed for, at reglerne er velbegrundede. Hvis man undrer dig, skal man spørge. Men spørg med ægte nysgerrighed og et ønske om, at forstå. På den måde bliver det bliver lettere at agere som kompetent leder for dit barn, også når du er i dagtilbuddets kontekst.

    TV Produktion: Mediehuset København