Forside enerGitte (12) - Nicolai Moltke-Leth

    enerGitte (12) – Nicolai Moltke-Leth

    DEL

    Du kender ham måske som Jægersoldat, ekstremsports udøver og foredragsholder. Vi får en virkelig inspirerende snak om unge mennesker og selvværd.

    Helt tilbage i 2002, hvor jeg lærte Nicolai Moltke-Leth at kende, talte han om, hvordan hans hjerte brændte for at arbejde med at styrke unge menneskers selvværd, og få dem til at leve deres potentiale fuldt ud.

    Nicolai tror på, at unge mennesker har et ubegrænset potentiale, og det er han med til at få dem til at se selv. Virksomheden True North er en uddannelsesvirksomhed, som blev etableret i 2007. True North styrker unge, lærere, ledere og forældre over hele verden i udviklingen af deres individuelle potentiale. Nicolai fortæller, at succes handler om tre punkter. De unges faglige vækst, personlige styrker og sociale kompetencer.
    Det hæver kvaliteten af menneskers liv og bevidsthed.

    True North fokuserer på at gøre en forskel i uddannelsessektoren og skabe varige resultater. De vigtigste mål for virksomheden er at:

    • Få personligt lederskab og sociale kompetencer på skoleskemaet til unge mennesker på offentlige uddannelsesinstitutioner. Målet er at skabe indsigtsfulde, glade og kompetente unge, der hviler i sig selv og følgende klarer sig godt i uddannelsessystemet og livet i øvrigt ved at lære at forvalte deres talent bedst muligt.
    • Komme ind på læreruddannelsen på landets seminarer for at styrke undervisernes ledelsesmæssige og relationelle kompetencer, samt uddanne underviserne til at varetage udviklingen af de unges personlige og sociale kompetencer, så både faglighed og personlighed styrkes.
    • Levere systemiske løsninger til, hvordan skoler i det 21 århundrede kan designes for at gøre unge mennesker livsduelige I en verden der forandrer sig med stadig større hastighed.

    Se mere på www.truenorth.dk eller www.camptruenorth.dk eller www.truenorthefterskole.dk

    Tilrettelæggelse: Gitte Koldtoft
    Produktion: Mediehuset København