Forside enerGitte (29) - Lizl Rand og Ebbe Lavendt

    enerGitte (29) – Lizl Rand og Ebbe Lavendt

    DEL

    ”Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til. Og går fra enhver sygdom; Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den” – ”Når man således bliver ved med at gå, så går det nok.”
    Søren Kierkegaard

    Forskning opsummeret i bogen ”Motion som medicin” viser, at fysisk aktivitet:
    • Forlænger dit liv med flere år
    • Beskytter dig effektivt mod folkesygdomme som hjerte-kar-sygdomme, hjerneblødning, type 2-diabetes, knogleskørhed og demens
    • Nedsætter risikoen for flere almindelige kræftformer – bl.a. bryst- og tyktarmskræft
    • Styrker dit hjerte og dine muskler
    • Hjælper dig med at holde din vægt
    • Forbedrer din livskvalitet
    • Forbedrer din hukommelse og koncentrationsevne
    • Nedsætter risikoen for depression og angst

    De mest inaktive får den største gavn af at bevæge sig. Sundhedsstyrelsen anbefaler som minimum 3 x 10 minutter om dagen med fysisk aktivitet af moderat intensitet – dvs. rask gang, som er lidt hurtigere end luntetrav, men hvor du stadig kan føre en normal samtale.

    Gåture bruges også til coaching og psykoterapi i form af walk and talks. Når man går ved siden af hinanden, har man ikke meget øjenkontakt. Det påvirker samtalen, så man ligesom kan tale mere frit. Man kan også se længere, end hvis man var indendørs. Det giver sandsynligvis nogle andre associationer. Den friske luft og den fysiske bevægelse er også opkvikkende.

    Vil du vide mere om walk and talks, coaching og naturterapi, kan du kontakte autoriseret psykolog og master i anvendt positiv psykologi, Ebbe Lavendt. Han arbejder til daglig i København i Center for Positiv Psykologi (www.positivpsykologi.dk) med bl.a. coaching, positiv terapi, supervision, rådgivning og undervisning. Se eventuelt også Netværk for Naturterapi (http://www.positivpsykologi.dk/Netvaerk_for_Naturterapi.aspx), som samler fagfolk, der inddrager naturen i deres arbejde.

    Tilrettelæggelse: Gitte Koldtoft, www.koldtoft.dk
    Produktion: Mediehuset København, www.mediehuset-kbh.dk