Danmark har længe været kendt som foregangsland i forhold til LGBT-personers
rettigheder. Men hvordan står det egentlig til med rettighederne i dagens
Danmark? Hvilke kampe bør sættes på den politiske dagsorden, og hvilket
ansvar har Danmark i den globale kamp for LGBT-rettigheder? Vicegeneralsekretær
i Sex & Samfund, Tania Dethlefsen, stiller skarpt på disse spørgsmål og
faciliterer en paneldebat med danske politikere fra hele det politiske spektrum.