16:15 – 17:00 DEN BETINGEDE KÆRLIGHED Kan kærlighed være betinget? Kan forældre elske deres børn for evigt, hvis deres kærlighed til Gud skal være større endnu? For LGBT+ personer er det desværre ikke en fremmed realitet, når familiens accept og kærlighed ikke er betingelsesløs og selv med et politisk landskab, der i stigende grad sætter mangfoldighed og diversitet på dagsordenen, oplever LGBT+ personer fortsat udfordringer med alt fra selv-censurering, uønsket hjemløshed til udstødelse fra hjemmet. Sabaah kommer især i tale med mange unge mennesker, der oplever udfordringer i deres familie og bagland, hvor forhold såsom ære og skam i yderste konsekvens kan føre til indlogering på krisecentre og opholdssteder. Sabaah inviterer derfor til dialog og debat om den betingede kærlighed. Sprog: Dansk. Sted: Debatteltet på Regnbuepladsen