Forside Doula (42) - Omskæring af drengebørn

    Doula (42) – Omskæring af drengebørn


    Intact Denmark er en forening mod omskæring af børn, fordi både drenge, piger og interkønnede børn har ret til beskyttelse mod kønslemlæstelse. Foreningen arbejder FOR børns rettigheder og ikke MOD forældrene.

    Lægeforeningen har d. 1 december 2016 utvetydigt udmeldt, at omskæring af drengebørn uden medicinsk begrundelse er uetisk og ikke burde foretages før de er i stand til at give kompetent samtykke. De formulerer det således:
    “Lægeforeningen mener, at omskæring af drenge uden medicinsk indikation er etisk uacceptabelt, hvis indgrebet foretages uden informeret samtykke fra den, som får foretaget indgrebet. Omskæring af drenge bør således ikke foretages, før drengen har opnået myndighed til selvstændigt at tilvælge indgrebet.”
    Med denne udmelding tilslutter Lægeforeningen sig Dansk Selskab for Almen Medicin, Jordemoderforeningen, Dansk Kirurgisk Selskab, Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Forening for Danske Lægestuderende samt en lang række menneskerettighedsorganisationer som Sex og Samfund, de nordiske børneombudsmænd m.fl.

    Lena Nyhus fortæller om forhudens funktioner og hvordan en omskæring foregår.
    Vi har i studiet en generel samtale om af vigtigheden at forstå, at forældre jo handler i kærlighed og omsorg for deres børn, når de omskærer deres børn
    Lena forklarer også om pleje af den intakte penis. Forhuden må IKKE trækkes tilbage og forhuden HAR en fysisk funktion der ændres på kraftigt ved omskæring. Det er i lægelig forstand en amputation der foregår uden barnets samtykke.

    Læs mere om foreningen her:
    www.intactdenmark.dk
    www.facebook.com/intactdanmark
    hhtp://videnskab.dk/sporg-videnskaben/omskaering-hvad-skal-forhuden-egentlig-bruges-til