En fødende kvinde, er i en situation, hvor hun er blottet og sårbar, og på mange måder overlagt til naturens kræfter, sin krop og til samarbejdet med jordemoderen. Hun har måske prøvet at tage kontrol over den fødsel, hun ønsker sig, ved f.eks. at gå til fødselsforberedelse, skrevet en ønskeliste og har evt. en doula med. Men en fødsel går sjældent, som vi har planlagt den, og vores egne reaktioner, kan komme bag på os. Og vi kan bagefter føle os overrumplede, og at vores grænser er blevet overskredet, hvis de mennesker, som vi har tillid til, ikke lever op til vores forventninger.
Der kan være rigtig mange forventninger, både fra os selv og andre om, hvordan en fødsel skal være, og hvad vi skal leve op til, som kvinde, for at være rigtig. Forventninger, som bor i vores skygge, som er den ubevidste del i os, som bestemmer, hvem vi kan være – og ikke være. Det kan have nogle store konsekvenser for, hvilke beslutninger og valg, vi tager, under fødslen af vores barn.
Vi vil måske meget gerne være:
- Den DYGTIGE og grundigt FORBEREDTE fødende, som jordemoderen elsker, at arbejde med.
- Indbegrebet af FØDEKROPPEN, som er skabt til at smutte børn ud, som var de mandler!
- SUPERKVINDEN, der SEJT klarer sig igennem mange timers ve-helvede og selvfølgelig helt uden smertestillende.
- Den BEDSTE kvinde, der gør vores kæreste rørt og stolt, fordi vi er så EKSEMPLARISKE og EMINENTE til at føde hans barn.
Og vi vil måske ikke være, sådan en, der er
- BESVÆRGELIG og KRÆVENDE, og derfor siger vi ikke, hvad vi har brug for, men tager til takke med, hvad vi kan få, også selvom vi føler os usikre og nervøse.
- VRED og LARMENDE, og derfor siger vi ikke fra, selvom vores grænser måske bliver overskredet, og vi føler os usynliggjort og ikke respekteret.
- En ”DÅRLIG” kvinde, der ikke kan finde ud af, at føde sit barn, når ur-kvinden nu altid har kunnet det, og derfor skammer vi os og kritiserer os selv, hvis fødslen ikke forløber let og naturligt.
- PIVET OG SART, og derfor får vi hele arsenalet af smertestillende, også selvom vi måske så ikke kan samarbejde med vores krop, og det muligvis kan besværliggøre det for barnet, at komme ud.
- EGOISTISKE, så uanset hvor ondt det gør, så bider vi det i os, og beder ikke om at få smertestillende. Heller ikke selvom smerterne fuldkommen udmatter os og vi mister vores kræfter og fornemmelsen og overblikket af fødslen.
Cecilia Mansen arbejder for større bevidsthed og skriver børnemeditationer og tegner plakater til børn. Hun giver private sessioner, som spirituel vejleder og er uddannet skygge-coach fra Debbie Ford, The Ford Institute. Hun skriver på sin personlige blog, om at bruge livets udfordringer, som katalysator til succes, klarhed og transformation. Hun er fraskilt mor til to, og lever i en sammenbragt familie, med i alt fire børn, i alderen 5 – 12 år. Se mere på www.ceciliamansen.dk og på facebook, ”Dit Universelle Barn v/Cecilia Mansen”.
