Jeg sad en dag og googlede noget med grønne juices, og så poppede der en artikel op med en fyr der hedder Dennis (Kiers) der levede af de urter, grøntsager og frugter han kunne finde på Amager fælled. WHAT! Tænkte jeg. Men jeg var nysgerrig og gik ind på hans youtube kanal ”Ren solskin”. Her fandt jeg MANGE timers fantastisk inspiration til sund kost og detox.
Kiers en 35-årig Sønderjyde, der har boet i Kbh i næsten 10 år. Han kommer fra Padborg, hvor sund kost og detox ikke er noget der beskæftiger folk synderligt. Efter at være vokset op med den klassiske danske kost, krydret med en masse grænsehandelsindkøb.. flyttede han hjemmefra som 18 årig og levede herefter udelukkende af fastfood og take away.
10 år skulle der gå, før han indså, at hans fysiske skavanker, den tit dalende energi og diverse andre ting, skyldtes den elendige kost han gav sin organisme.
I en alder af 28 ryger Kiers ind i en depression, som han først anser som værende noget der sker mod ham, noget han skal ud af, men da han indser af depressionen er kommet ind i hans liv, for at hjælpe ham på rette spor, begynder hans liv at tage fart.
Lidelsen fra depressionen gør det muligt for ham, at slippe alt der ikke tjener ham, for til sidst at stå tilbage med det han virkelig er.
Et af de største tiltag til sit liv er kostomstilling til en rå kost og at indse at udrensning, såvel i den ydre, som i den indre verden, var meget tiltrængt og berigende.
På daværende tidspunkt havde han dog ingen anelse om, hvor dybt og gavnligt detox kan være. Efter ca et ½ år på denne livsstil, gik Kiers fra at misunde andre folk for at grine, til ikke at ville bytte situation med NOGEN.
Samtidig begyndte flere og flere at blive inspireret af denne tilgang til livet (og sig selv), som Kiers så hjalp på vej- og gennem deres udfordring, som var alt fra vægttab over depression til afhjælpning af fysiske lidelser.
For at komme ud til et bredere puplikum, startede han i 2012 youtubekanalen RenSolskin, hvor han fortæller om sin tilgang til livet, sig selv og helbred, hvor kost og udrensning spiller en central rolle.
Det førte til, at mange viste interesse i hans produkt og i 2015 er Kiers så sprunget ud som coach og rådgiver indenfor helbred og sidder nu i studiet 🙂
Vært: Gitte Koldtoft
Studie: Mediehuset København
Produktion: Kanal 1