Forside Fra 2 landsbyer til 67.000 indbyggere (del 1)

    Fra 2 landsbyer til 67.000 indbyggere (del 1)


    Kirsten Henriksen fortæller om Valbys historie fra de allerførste bosættelser til landsbyernes udvikling gennem århundrederne. Med udgangspunkt i gamle kort, billeder og arkæologiske fund begynder fortællingen ved Harrestrup Å, som spillede en vigtig rolle for de tidlige bosættelser i området.

    Vi hører blandt andet om stenalderfund, bronzealderhøjen Danshøj og de to landsbyer Vigerslev og Valby. Kirsten fortæller om, hvordan Vigerslev sandsynligvis er den ældste af de to landsbyer, og om den første bevarede skriftlige omtale af Valby og Vigerslev fra 1186.

    Foredraget bevæger sig videre gennem svenskekrigene, hvor store dele af området blev ødelagt, og frem til genopbygningen af Valby. Undervejs fortælles der om landsbyens gårde, gader og hverdagsliv og om de store forandringer, der gradvist førte Valby væk fra det traditionelle landsbysamfund og frem mod en mere bymæssig udvikling.

    Medvirkende: Kirsten Henriksen, aktiv i Valby Lokalhistoriske Selskab & Arkiv.
    Produktion: Kanal 1