Forside Gentofte Folkemøde 2025 - Partnervold, hvordan kan vi hjælpe?

    Gentofte Folkemøde 2025 – Partnervold, hvordan kan vi hjælpe?


    Vold mod kvinder er et overset problem i Danmark, selvom Danmark ligger langt over gennemsnittet i EU. Samtidig har mange kvinder svært ved at komme ud af et voldeligt forhold. Det ser vi i hele landet – også i Gentofte Kommune.

    Men hvordan forebygger vi partnervold?
    Røde Kors Gentofte inviterer i samarbejde med Hellerup Krisecenter til en samtale om, hvordan vi får skabt mere opmærksomhed på vold i hjemmet, og hvordan vi støtter vi de kvinder og børn, der er udsat for vold.

    Pia Kronborg fra Hellerup Krisecenter og Anne-Cathrine Søegaard Tolsøe fra Qnet, Røde Kors Gentofte, fortæller om “de røde flag” – tegn på forskellige typer af vold – og om de hjælpemuligheder, vi kan tilbyde kvinder og børn, der er udsat for vold. Derefter er der åbent for spørgsmål og debat.

    Røde Kors’ Qnet er et frivilligt tilbud for voldsudsatte kvinder og deres børn.

    Ordstyrer: Florence Laraignou, formand for Røde Kors Gentofte

    Oplægsholdere:

    • Pia Kronborg, leder af Hellerup Krisecenter
    • Anne-Cathrine Søegaard Tolsøe, aktivitetsleder for Qnet, Røde Kors Gentofte

    Læs mere om Røde Kors arbejde i Gentofte 

    Arrangør: Røde Kors Gentofte

    Produktion: Kanal 1