I denne udgave af Mettes Mix har Mette genbesøg af Katharina Baetz Rubin, som denne gang er aktuel med et nyt album på vinyl sammen med bandet Raven Chant.
Katharina fortæller om albummets lange tilblivelse og om de personlige erfaringer, der ligger bag sangene. Musikken kredser blandt andet om sorg, livsglæde og om at finde vej gennem svære perioder. Samtalen kommer også omkring glæden ved vinylformatet, Katharinas mangeårige samarbejde med Ravenchant og hendes tidligere musikalske projekter.
Der bliver naturligvis også plads til musik. Katharina fremfører blandt andet “Feathers”, som opstod under et ophold på hendes ødegård i Sverige, samt det livsglade nummer “All the Time in the World for Love”.
Medvirkende: Katharina Baetz Rubin, sanger og sangskriver
Vært: Mette Hoffmeyer
Location: Mediehuset København
Produktion: Kanal 1


