Forside Vold Bag Facaden - Forældrefremmedgørelse - når børn bliver brikker i et...

    Vold Bag Facaden – Forældrefremmedgørelse – når børn bliver brikker i et magtspil


    Hvert år mister forældre deres børn. Ikke fordi de er dårlige forældre eller fordi at de har gjort noget forkert, men fordi at de er ofre for forældrefremmedgørelse. Forældrefremmedgørelse er når den ene forælder på systematisk vis bagtaler, karaktermyrder, fremmedgør eller ekskluderer den anden forælder foran børnene.

    Nogle gange kan fremmedgørelsen blive så massiv at barnet/børnene ikke længere tør være hos den forælder der bliver fremmedgjort fordi prisen er alt for høj og fordi det er alt for farligt for barnet. Børn der udsættes for forældrefremmedgørelse er ofre på samme måde som den fremmedgjorte forælder. De mister også en mor eller far til forældrefremmedgørelsen. I dette program skal i møde en far der netop har mistet sine 2 børn grundet forældrefremmedgørelse

    Baggrund

    Forældrefremmedgørelse kan finde sted i et parforhold, ægteskab eller efter at skilsmissen er indtruffet og forældrene bor hver for sig. Forældrefremmedgørelse forekommer oftest i skilsmissesager hvor den ene forælder ikke ønsker skilsmissen og reagerer voldsomt på at blive forladt. Samt i sager hvor den der går, ønsker at starte et liv med en ny partner, hvilket kan medføre voldsom jalousi og hævnfølelse hos den efterladte part.

    Men hvordan er det muligt at udslette en mor eller far? Hvordan er det muligt at en forælder kan blive dømt levende død og nægtet adgang til sine egne børn i et moderne demokrati? Hvert år mister forældre retten til at se deres børn i danske retssale. Her vurderes det f.eks. at barnet betaler en for høj pris i ” krigen mellem mor og far” og at barnet derfor ikke længere skal have adgang til mor eller far.
    I dette program skal i møde en far der har mistet sine 2 børn til forældrefremmedgørelse.

    Studievært: Sherin Khankan