DIT GODE LIV
Koncept:
Vi vil vise danskerne at det er muligt at leve det gode liv, på den sunde måde, med ganske få tiltag og helt ukompliceret.
Programindhold:
I disse fire programmer vil vi fokusere på at opnå god livskvalitet ved at optimere små ting i hverdagen.
Det er blandt andet at være mere opmærksom på hvad man spiser og drikker. En større opmærksomhed på om de levnedsmidler vi indtager bidrager til optimal energi og velbefindende.
Vi viser hvor lidt motion der egentlig skal til, for at din krop trives og kan gøre de ting for dig du ønsker. Hvor nemt det er at få bedre fysik uanset alder og hvad det gør for din dagligdag at du er i god fysisk form.
Hvis du som menneske skal være den bedste udgave af dig selv, starter den gode proces i hovedet. Det nytter ikke at spise og motionere korrekt, hvis du er fyldt med bekymringer og negative tanker. Vi taler med eksperter der giver os de rigtige værktøjer til at opnå indre ro og få mere glæde ind i livet.
Der vil være spændende interviews med mennesker der hver dag arbejder med det de brænder for – at hjælpe danskerne til at leve det bedste liv de kan.