VOLD BAG FACADEN
Vold bag facaden er en ny programrække der sætter fokus på psykisk vold og andre voldsformer herunder fysisk vold, seksualiseret vold, digital vold, vidnevold, følelsesmæssig incest, gaslighting, forældrefremmedgørelse, økonomisk vold, materiel vold, stalking, latent vold, mobning, negativ social kontrol, religiøs tvang med flere.
I denne programrække om vold bag facaden vil du møde mennesker der deler deres fortællinger om vold. Du vil også få konkrete redskaber til at tackle følgekonsekvenserne af den vold du måske står midt i eller har stået i.
Vold findes i mange former og kan optræde I familien, i barndommen, i kæresterelationer, ægteskaber på arbejdspladser i skolen i form af mobning og på systemniveau.
Denne programrække har til formål at:
Give viden om psykisk vold og dens mange voldsformer
At forstå konsekvenserne af psykisk vold
At styrke voldsofre i at kunne sige fra overfor den psykiske vold
At vise veje ud af psykisk vold
At give seerne konkrete redskaber til at tackle psykisk vold
At give voldsramte muligheden for at dele deres fortælling om psykisk vold
At give voldsramte mulighed for at kunne spejle sig i andres livsfortællinger om vold og
derved føle sig mindre ensomme.
At styrke voldsofre, give håb og gøre dem mere robuste.
Psykisk vold i nære relationer er gentagne handlinger som nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer, truer eller isolerer.
Handlingerne kan ske i affekt eller være planlagte og have til formål at kontrollere eller begrænse den voldsudsattes livsudfoldelse
Vært: Sherin Khankan, cand. mag. i religionssociologi og filosofi, forfatter og kognitiv psykoterapeut. Samt stifter og direktør af NGO’en Exitcirklen- Veje ud af psykisk vold. Udnævnt af BBC til at være blandt de 100 mest indflydelsesrige kvindelige pionerer i verden i 2016 og modtager af flere priser herunder Dansk Kvindesamfunds Mathildeprisen www.exitcirklen.dk
Disclaimer
De levende fortællinger i programmet Vold bag Facaden repræsenterer ikke det fulde billede eller den komplette virkelighed. Fortællingerne udgør én vinkel på virkeligheden ud af flere vinkler.
Der er altid flere sider af en fortælling, og vi mennesker kan have forskellige opfattelser af den samme virkelighed.
Dette program fortæller ofrenes historier og tager således udgangspunkt i deres erfaringer, oplevelser, følelser, tanker og adfærd, men vi anerkender, at der er andre sider af historien, som ikke kommer til orde i dette program.